Foredrag


Herunder kan du finde inspiration i vores mange spændende og udviklende foredrag.

Her er muligheden for at få en vitaminpille til den gode kommunikation og det gode samarbejde. 

Alle inspirationsmøderne giver muligheden for at få lidt til både hovedet og humoren – uanset om du er leder eller medarbejder. Der er forståelig teori og en masse eksempler og anekdoter til at underbygge budskabet – leveret af vores engagerede foredragsholdere. De kan afholdes når som helst på dagen.

Inspirationsmøderne kan med fordel afholdes på jeres arbejdsplads. Det sparer jer tid til transport og penge til leje af lokaler.

Positiv psykologi på arbejdspladsen!
Foredraget viser dig, hvordan du kan arbejde konkret med at ”styrketræne” på din arbejdsplads. Hør hvordan du præciserer dine styrker og dermed kan omlægge arbejdet, så der er mere tid til styrkerne og mere fokus på at skabe vækst. En Pointe: Det største potentiale for udvikling og vækst er på de områder, hvor vi i forvejen er stærke!

Hvad snakker du om?
Foredraget ”Hvad snakker du om” møder og udfordrer ”jeg har jo sagt 100 gange” – og ”det har jeg aldrig hørt” – ”det sker bare HVER gang” – ”du er ALTID sur” syndromerne. I får en række budskaber og rammende pointer, der lærer jer at kommunikere afklaret og mere tydeligt med jeres børn. Du får ni ideer til gøre børn nysgerrige og selvbestemmende i stedet for uengagerede!

Motivation
Pisk og gulerod er yt! Motivation handler om at selvstyring, mestring og formål. På foredraget hører du, hvad den overraskende sandhed om, hvad der motiverer os er. Det er tid til at slå bro over kløften mellem det, videnskaben ved, og det, erhvervslivet foretager sig!
Du får ni strategier til at ruske op i din motivation. Du får tips til at blive (og blive ved med at være) motiveret for at holde dig i form.

Tilstandenes krig
Vores humør er utrolig vigtig for vores ydeevne. Problemet er, at vi meget af tiden ikke ved, hvordan vi har det – eller hvordan vores følelser påvirker vores effektivitet og vores kollegaer. Vi ved det måske. Alligevel evner vi ikke at gøre noget ved det. Få styr på hvor og hvornår du befinder dig i overlevelseszonen og hvad der skal til for at være mere i præstationszonen, hvor det er sjovt og spændende at være.

Stress er dræbende alvorlig
Stress er langt hen ad vejen dit eget ansvar. OG det fritager ikke alle os andre for ansvar! Vi må alle med andre ord finde ud af, hvor skoen trykker. Det lyder nemt, og alligevel føler hver fjerde dansker sig stresset i dagligdagen og hver femte dansker er så stresset, at det går ud over livskvaliteten og direkte truer helbredet. Det koster samfundet et tocifret millardbeløb om året. OG hvad koster det DIG?

10 bud for god kommunikation
Egentlig er det sund fornuft – og alligevel udfordrende at overholde. Med 10 enkle regler kan du sikre dig både at blive forstået, at udrydde tolkninger og skabe en god stemning. Hele tre ting på én gang! Hør hvordan det er muligt og tag selv de første skridt til en bedre kommunikation.

(U)vaner
Vaner er både “gødning” og “gift” for kommunikation og samarbejde. De gode vaner er med til at få din hverdag til at glide på den gode måde – og de skal nusses og plejes. De kedelige vaner – de skal udfordres!
Hør hvordan du skelner mellem dine vaner, og hvordan du beslutter dig for at arbejde med de kedelige vaner.

Øglehjerner og menneskehjerner
Mennesket er et forunderligt væsen: Vi har alle muligheder for at gøre alting rigtigt og så opfører vi os gang på gang som om fornuften er lagt på hylden. Hvordan er det muligt? På en humoristisk måde sætter vi den daglige kamp der foregår inden imellem ørerne på os selv i perspektiv. Det er en kamp, der vil noget. Har du “talt” med din øglehjerne i dag?

Sig “JA” til det, der er
Samarbejde handler om at give alle synspunkter og ideer en mulighed. Lær at se på synspunkter og ideer som en måde at få et endnu bedre arbejdsklima på. En endnu bedre kommunikation – og endnu bedre resultater! Find ud af hvor dejligt det er at sige ” OG – og så kan vi også…” i stedet for “MEN – det går nok ikke…”. Og få et godt grin oven i.

Læs mere om den fantastisk workshop “Brænd igennem” med Lise Rønne og Charlotte Juul

Bestil dit foredrag

Kontakt os via mail