Arbejdsglæde


Forestil dig, at leg, nærvær, kreativitet og opmærksomhed var en naturlig del af det at gå på arbejde

Arbejdsglæde vokser ikke ud af hensigtserklæringer, firmaværdier eller arbejdspladspolitik. Det kommer fra det du og jeg gør – her og nu!

Se det i øjnene. Det perfekte job eksisterer ikke. Der findes ikke en arbejdsplads i det virkelige liv, der udelukkende byder på alt det, du kan li’. Der vil altid være kedelige opgaver, kolleger du bryder dig mindre om, brovtende kunder eller en ubehagelig leder eller to. Arbejdsglæde handler ikke om at udradere alt det dårlige eller besværlige fra dit arbejde. Det handler langt mere om, at du udvikler dine evner og din energi, så du kan hamle op med udfordringerne og skabe flere og mere positive oplevelser på jobbet. Med andre ord og laaaaaaangt kortere. Arbejdsglæde handler 10% om jobbet OG 90% om dig!

Med en workshop i at skabe/bevare arbejdsglæde lærer du, hvordan du formidler arbejdsglæde i din virksomhed og gør arbejdet til en leg, uanset hvilket niveau, du arbejder på. Du får helt konkrete redskaber og inspiration, så I får igangsat en proces, hvor motivation og bevidsthed øges.

Metoden forløser energi og selvtillid til at være den person, der gør en forskel. Vi retter fokus ind på, hvordan du selv kan være med til at skabe forandring ved bevidst at vælge din egen holdning.

Hvordan er kurset tilrettelagt?
Kurset er bygget op som en workshop, hvor alle deltagere hele tiden er engagerede gennem praktiske øvelser, dialog og gruppearbejde.

Ønsker du mere information om de skræddersyede kurser inden for arbejdsglæde?

Kontakt os via mail