Resultater
På baggrund af sammenlægning af flere afdelinger, havde Siemens Økonomi og Controlling behov for at blive rystet sammen. Charlotte tilrettelagde et 2 dages forløb efterfulgt af 1 dags opfølgning nogle måneder senere for at sikre, at implementeringen gik, som den skulle. Forløbet handlede om, hvordan man håndterer forandringer, og mundede bl.a. ud i, at deltagerne fik opstillet et sæt fælles spilleregler for, hvordan de skulle samarbejde. Desuden arbejdede deltagerne med Teamhjulet, og fik dermed overblik over afdelingens sammenlagte kompetencer, og der blev talt om konflikthåndtering.

Økonomichef Finn Baagøe Hansen fra Division Building Technologies i Siemens var den, der tog initiativ til at kontakte Charlotte. Om forløbet siger han:

"Charlotte Juul's deltagelse i vores teambuilding-aktiviteter var et friskt og lidt provokerende pust, som på en god måde skubbede hele processen i den rigtige retning.

Charlotte Juul er en engageret og professionel partner, som via en pragmatisk tilgang får skabt et godt og åbent miljø, hvilket selvsagt er en af de væsentligste forudsætninger for at flytte holdninger hos en gruppe mennesker.

Charlotte Juul forstår tillige at håndtere den hårfine balance mellem, at vi på den ene side skal have en sjov oplevelse; men på den anden side samtidig skal nå frem til konkrete og også alvorlige handlingsplaner."

Charlotte løser dog også andre opgaver for Siemens A/S, heriblandt kurset 'Gør det vigtigste først' for projektledere i Siemens Building Technologies, hvor Michael Pedersen er sektionschef:

"I forbindelse med mine projektlederes daglige arbejde med tilhørende processer, har der været et stort behov for at blive bedre til at planlægge og koordinere de daglige opgaver optimalt og konstruktivt. I denne forbindelse kontaktede jeg Charlotte Juul på intern anbefaling.

Den afholdte workshop har været en givtig og positiv oplevelse for alle deltagere. Charlotte har en sjælden evne til hurtigt at skabe sig et billede af den enkelte deltagers behov og forventning. Endvidere formår hun på en behagelig måde at "få alle med", som er altafgørende for at forventninger og værktøjer kan blive implementeret og forankret i deltagernes dagligdag.

Ved at undgå misforståelser og have respekt for 'det efterfølgende led' i sin organisation, undgås mange unødige og tidskrævende konflikter. Denne del bearbejder Charlotte på en måde, der skaber forståelse og sammenhæng i forhold til den enkelte deltagers dagligdag.

Til slut - hatten af for Charlottes eminente måde, at få skabt et antal engagerede deltagere."

Tilbage